PÆDAGOERNES KERNE


Pædagogers kerne er fundamentet for hele deres pædagogiske virke og holdbarhed

Jeg er stifter af Landlykke, som er en integreret daginstitution med plads til 40 børn. Jeg havde en vision om at det måtte være muligt at give børn den barndom de fortjener. Læs mere på www.landlykke.dk  Ligeledes ønskede jeg ikke at arbejde under de forhold daginstitutioner havde allerede dengang, i 2005.

Heller ikke dengang var der hænder nok på trods af endnu færre i dag. For mig drejede det sig dog ikke kun om de manglende kollegaer. Det handlede i ligeså høj grad om pædagogernes evne til at møde andre fra et fagligt selvreflekteret perspektiv. Ikke at pædagogerne ikke var faglige dygtige, men deres faglighed blev ofte gemt bag et filter, farvet af deres egen rygsæk.

Dette kommer til udtryk på mange forskellige måder. Fx kan man bedre lide nogle børn end andre, man bliver irriteret på specielt denne type kollegaer/forældre. Man tolker/agerer ud fra egen barndoms erfaringer og kommer ubevidst til at trække sit eget indre verdensbillede ned over de børn, man arbejder med.

Jeg mener at pædagoguddannelsen mangler faget, hvor man arbejder specifikt med de studerendes mindset og personlige udvikling. Mange har valgt pædagogfaget netop pga. nogle livsomstændigheder, fx svær barndom, psykisk sygdom i familien, eller andet der har haft betydning på det personlige plan. Så jeg mener, at den personlige udvikling og redskaberne til egen livsmestring, er fundamentet for, at man kan gå ud og arbejde med andres. Det er ikke nok at lære om barnets udvikling og forskellige pædagogiske teorier.

Pædagoger er mennesker med store hjerter og som har et stort ønske/behov for at hjælpe andre. Deres omsorgsgen er ofte så stort, at de glemmer sig selv både på arbejdet og privat. Og lige netop dette faktum gør, at de er i høj- risikogruppen for udbrændthed, depression og stress.  Pædagogerne har brug for at blive klædt mentalt på til deres job. De skal ikke LØBE stærkere men BLIVE stærkere. Og fordi man ikke lige kan hænge pædagogkasketten på knagen, når man kommer hjem bliver man, som arbejdsgiver, nødt til at arbejde med ”hele” mennesket bag pædagogen.

Det er det jeg gør i min institution, og jeg har stor succes med det.

Vi skal altså kikke på, hvad der ligger i pædagogens egen rygsæk.  Hvilke overbevisninger, værdier, skygger og mentale strategier gemmer sig heri. Og så skal der ryddes op, slettes, arkiveres og læres nye mentale strategier.  Når pædagogen har været igennem denne process og de nye værktøjer er afprøvet i praksis, så har han/hun et helt andet fundament til jobbet. Et stærkt fundament som ikke væltes eller knækker.

Medarbejdere, der kender deres ophav, mindset og bruger redskaberne i deres eget liv, har skabt en naturlig balance mellem det personlige- og arbejdsliv. De er mere produktive, mindre syge og mindre tilbøjelige til at blive ramt af stress. De ser løsninger fremfor begrænsninger, og de er fagligt dygtigere, fordi et godt personligt fundament, udgør nogle af de væsentligste kompetencer en pædagog skal besidde nemlig empati, social forståelse, rummelighed, balance og selvrefleksion.

Mit forslag er, at Jeres virksomhed investerer i et grundforløb til alle medarbejdere og lader dette være den fælles referenceramme, hvorfra alt det pædagogiske arbejde udspringer af.

Når I har gennemgået dette forløb fundet, vil I uden tvivl opdage, hvor stor en forskel det gør i jeres Institution. Kulturen ændrer sig fra underskud til overskud. Når man befinder sig i et hamsterhjul, hvor det går ud på at overleve, er man ikke ret meget værd for sig selv eller andre – og faktisk heller ikke for sin arbejdsplads. Når man har fundet balancen, vil man opleve en dyb tilfredshed, som giver bedre livskvalitet – og tilmed gør, at man bliver bedre på jobbet. Vigtigst af alt, er dog, ”når pædagogerne trives og har det godt, smitter dette af på børnene, som får nogle kompetente rollemodeller at spejle sig i”.